Nyttige oplysninger:

Whisky - Livets vand - uisge beatha (udtales ushkibeia). I 1600-tallet blev det til wiskie og i 1715 blev det til Whiskie. I 1736 så man første gang Whisky. 

Den 24. august 1494: Broder John Cor fra Lindores Abbey i Fife forvandlede en vis mængde bygmalt til aqua vitae for kongen, James IV. Det fremgår af den første skriftlige optegnelse om destilleret spiritus i Skotland.

Da romerne besatte Britannien oversatte de det latinske aqua vitae, som betyder livets vand, fra uisge beatha, som er gælisk for whisky. På fransk eau-de-vie og på dansk akvavit.

Billigt: Whisky fremstilles at de billigste, mest elementære ingredienser - vand og byg - og det foregår ved en meget enkel proces. Tænk over det!

Blended whisky

Destillation af maltwhisky i Skotland var oprindeligt et bierhverv ude på gårdene. 

I vigene ved kysten og dalene i Højlandet var der en ivrig whiskyproduktion.

Love fra 1824, der skulle kontrollere dette, blev starten på vore dages whiskyindustri. Nye love fra 1909-15 fik også indflydelse.

For hjemmebrænderne kunne et par fade med maltwhisky være noget at falde tilbage på i dårlige tider. Bondegårdsdestillerierne havde ikke aftapningsanlæg. Fadene blev solgt direkte til rigmænd, hoteller, pubber eller til købmænd med licens. 

Whiskyen varierede fra år til år og leveringen var uregelmæssig.

I stedet for at løbe tør for den gode whisky som bonden McMalt kunne levere, blandede de købmænd, der havde licens, maltwhiskyerne i et og samme fad og solgte slutresultatet under deres egne etiket. Nogle af dem blev meget berømte navne som: Johnnie Walker, Ballentine og Chivas.  

Jeg har læst i en bog fra 2004, at 90% af den maltwhisky der produceres, benyttes til blendet whisky.

 

Dirstikerne i Skotland

.

Sådan laves whisky:

Ingredienser: Vand, byg og gær.

Vandet betyder utrolig meget for produktionen. Alle forskellene. Hårdt og blødt vand. Tørvevand. Renheden. Volumen og temperatur. 

Det er det vand som hver enkelt maltwhisky laves af, der gør den forskellig fra alle andre. 

Byg i rigtig god kvalitet. Godt modnet, fed og tør. Byggen skal maltes. Maltningen er en kontrolleret spirring, der producerer enzymer. Når byggen ankommer skal den renses:

For at enzymerne bliver aktiveret, skal fugtindholdet forøges til 45%. Når kornet er blevet renset, bliver det sat i blød i vand 2-3 dage.

Hvis der anvendes et traditionelt maltgulv, bliver bygkornene spredt ud på cementgulvet i ca 30 cm. dybde. Kornene begynder at spirre, hvorved der dannes varme. Byggen skal vendes hyppigt med træskovle og -river. Processen fortsætter indtil smårødderne begynder at visne. Nu har man "grøn malt".

Mest brugt i den moderne produktion, er anlæg med system med luft til maltningen.

Herefter skal malten tørres i ovn, der opvarmes ved gas eller brænde. Når der bruges tørv som brænde, giver det malten en "røget" smag. Brændslen der bruges til tørringen bidrager en hel del til whiskyens smag. Da man kun havde tørv i Højlandet, havde maltwhiskyen en dominerende røget smag. Da jernbanen kom til, fik kan adgang til forsyninger af koks og kul som alternativ til tørv. Det gav en bedre kontrol over smagen i slutproduktet. I 1870erne producredet destillerierne i Speyside mere letrøget whisky end nogen sinde før. Stilen blev kaldt "Glenlivet".

I møllerummet fjernes resterende spirer/smårødder og malten kværnes til maltskrå.

Så skal maltskråen "mæskes". Processen starter i mæskemaskinen, hvor maltskråen blandes med kogende vand. Blandingen løber over i mæskekarret. Mæskekarret har en perforeret bund, så den maltoserige væske, "urten", kan passere videre ned i underbacken. 

Urten køles ned, hvorefter den ledes over i "washbacken" hvor der tilsættes gær. 

Den skummende væske eller "wash" bliver i løbet af to dage omdannet til alkohol og kuldioxid.

Nu skal der laves stærkere alkohol. Efter gæringen sendes washen via wash-charger til den første still, til den første destillation. Washen bringes i kog, og de dampe der dannes, passerer op i ormen eller kondensatoren hvor de fortættes.

Kondensatoren er spiralsnoede rør, der køles af vand fra vandtanken. Destillatet fra wash'en "low wines" løber over i spiritusboksen og videre til low-wines-still'en hvor den nu er klar til næste still. Low wines-still'en. Destillationen gentages, men denne gang overvåges processen nøje. Destillatøren skal afgøre, hvornår han skal udtrække spiritus til lagring.

 

Processen kan eventuelt gentages.

Den rene nylavede maltwhisky sendes atter til spiritusboksen og så til spiritusbeholderen. Herfra punpes den til spirituskarret hvor den blandes med vand og overføres til de ventende fade til lagring.

Først når den er lagret i mindst 3 år må den kaldes for whisky.

Nogle kommer til at lagre i rigtigt mange år før de har udviklet sig til den rigtige gyldne væske. Men de er værd at vente på.