17. AUGUST 2007


Vi bliver i Jackson en ekstra dag. Nogle tager en lille tur over passet til Idaho.

DAG 15: Vi skal have en rigtig hyggelig dag  i Jackson Hole. Den store gruppe kører til byen for at få morgenmad og de ældre, der er lidt længere om at komme bad og blive klar, kører ud til en lille landsby, hvor Else får købt Lewis comboybukser og vi får en dejlig kombineret morgenmad og frokost. Vi ville have været en tur til Idaho for at se Victor, byen der er opkaldt efter Erlings barnebarn. Men det ser meget sort ud over bjergene, så vi kører tilbage til Million Dollar Bar for at få vores formiddagsøl. Derefter får vi købt vores egne Silverdollar. Nu er det blevet lidt opklaring, så vi bliver enige om, at vi SKAL en tur til Idaho, så vi kan få tilføjet endnu en stat til samlingen. Vi tager sjællænderne og grisebasserne med på turen som bliver lidt mere barsk end vi tror, for der er kun 12 miles til grænsen. Vi kommer over et pas på    m og stigningen er 10% både op og ned, så vi er nede i 2. gear det meste af turen. Da vi kommer til Victor og får taget billeder af Erling og byskiltet, opdager Skjold et skilt med det lokale bryggeri der har ølsmagning. Vi behøver ikke en gang en afstemning før vi er enige om at besøge dette sted. Vi smager på specialiteterne og får købt lidt til egen beholdning, da vi opdager, at det er en meget fugtig dag i dag. På grund af det dårlige vejr aflyser Bager aftensmaden så vi er nødt til at besøge den nærmeste restaurant - lige som mange andre mennesker - så vi må nøjes med et bord ude under den overdækkede terrasse, men det er selvfølgelig bedre end bænken på campingpladsen.