3. AUGUST 2007


Vi mødes i klubben og har en hyggelig bustur til Billund. I Amsterdam mødes vi med sjællænderne og er nu samlet. Efter en lang og tør flyvetur over Atlanten, hvor vi bl.a. får et blik af Grønland, kommer vi til lufthavnen i Minneapolis. Og de kan ikke lide Bikere. Vi kommer ind i ankomsthallen og fordeler os på de forskellige køer der er for at komme ind i USA. Så bliver vi alle spottet ud på grund af vores flotte T-shirts. Vi skal stille til en lille parole hos den lokale sherif, hvor vi tror, at nu skal vi have særbehandling igennem tolden. Og det får vi. Det starter med, at vi får et foredrag om hvad der sker hvis vi lyver for myndighederne. 4 gange bliver vi spurgt om, om vi har været arresteret. Det er der ikke nogen af os der har været, så der er ikke nogen der kan sige det. Det var ikke godt nok. Bager bliver holdt over i et hjørne, hvor han skal svare på, hvornår han sidst har taget kokain og røget hash, banket konen mv. Men han holder ud og får lov til at komme ind i USA. Lars og Pia får oplevelsen af at svare på alle de svære spørgsmål inde i et lille lokale uden tolk, men trods alt, så kommer de også ind i USA. Og så går det hele iøvrigt meget let og hurtigt. Bilisterne bliver sendt videre til Denver, vi får udleveret vores lejede kassevogn og de øvrige bliver kørt til hotellet i deres egen shuttelbus. Vi har en rigtig hyggelig aften, hvor Bager med lidt hjælp, får hentet forsyninger og pizzaer til hele flokken. Det bliver lidt sent, men vi får da sovet og kommer tidligt op til en lækker morgenbuffet bestående af brød med marmelade og syltetøj og marmelade og kaffe.