22. SEPTEMBER 2011


322 km: Memphis - Greenville

Her var planen, at vi skulle følger Mississippi så tæt som muligt, så det gjorde vi ad US 61 "The Great River Road", men det var lidt af en skuffelse, for selve Mississippi er omgivet at høje diger, så vi ikke kunne se floden. Til gengæld så vi en masse flotte bomuldsmarker. Vi kom tætter på floden ved at køre ad US 1, men det gav ikke mere udsigt men til gengæld ingen trafik. Der kom ikke mange på denne rute, hvilket også betød, at restauranter og benzintanke for længst var lukket ned.

På denne dag havde vi et teknisk problem, et brændt kronrørsleje, som kun kunne klares på et værksted. Et hold blev efterladt på Harleyværkstedet i Memphis for at følge efter senere.

Nogle af os andre fulgte den anviste rute og fik en overraskelse. Vi skulle overnatte i en nationalpark. Den anviste rute var en 16 km lang grusvej anlagt oven på en dæmning. Tykt lag løst grus. Den blev ikke brugt ret meget, så turen tog meget lang tid. De hurtige, der havde lyttet til deres GPS, var ankommet til parken ad en flot asfalteret vej rundt om søen. Med oplysninger om, at bagagen var meget forsinket, blev teltpladserne ombyttet til hytter, der viste sig at være flotte sommerhuse med udsigt over søen. Dejligt vejr, flot udsigt og stor terrasse med grill, så Bager fik ordren på gode bøffer og salat til terrassen. Det fik han købt ind i godt vejr.

Men så kom uvejret. Det blev ikke grill-vejr, men det værste var, at følgegruppen ikke nåede frem i tørvejr, men kom flere timer forsinket, gennemblødt af turen gennem et vildt tordenvejr  "Thunderstorm". Efter tørt tøj, klarede Bager alle 22 bøffer på komfuret.