Fra Greenville fulgte vi den kedelige, men hyggelige US1 videre til Vicksburg. Endnu et historisk sted fra Borgerkrigen.
Dagens udfordring var et fastbrændt forhjulsleje. Det kunne vi helle ikke klare på stedet, så forhjulet blev afmonteret og Ole og motorcyklen blev efterladt, hvorefter en gruppe, anført af Lars, satte jagten ind på et værksted der kunne hjælpe med problemet. Det blev til et nyt forhjul, som blev monteret 6 timer senere. Ole havde set op til flere biler, talt med en lastbilchauffør og fået noget sol og to flasker vand, så det havde været en hyggelig eftermiddag!
Vi fulgte en anden rute, hvor noget af vejen var anlagt oven på dæmningen, så vi fik en flot tur med udsigt til Mississippi.