Praktiske oplysninger:


Hvis der er nogle af nedenstående punkter du ikke kan acceptere, så behøver du ikke spørge mere.

Vi er IKKE et rejsebureau, men en flok venner der i fællesskab arrangerer en fælles motorcykeltur, denne gang til USA.

Det er ikke en guidet tur, men en ferie hvor vi hver i sær selv er ansvarlig for at komme frem til de steder vi aftaler. Man er heller ikke forpligtiget til at følge turen, bare man giver besked, hvis man ønsker at køre en anden rute.

Der vil selvfølgelig være al den hjælp du har brug for, ligesom du jo også leverer al den hjælp du kan medvirke med.

Vores speditør sørger for alt det praktiske med transport af motorcyklerne, ligesom de der tidligere har deltaget, kommer med gode råd og assistance.

Indrejse i USA

Den 12. januar 2009 indførte USA skærpede regler for indrejse. Man skal tilmelde sig elektronisk og sørge for at få en tilladelse før man kan komme ind. Se nedenstående link:

Regler - læs denne vejledning meget nøje. Bl.a. skal mellemnavne ikke anføres, men kun det første fornavn. Ingen mellemrum.

Det der skal udfyldes på nettet svarer til det grønne kort som vi skulle udfylde i flyveren, så det er ikke den store skærpelse.

Ansøgningssiden er: https://esta.cbp.dhs.gov/esta

Pasregler. Se her

 

Forsikring i USA

Vores lovpligtige ansvarsforsikring dækker kun i Europa. Derfor skal der tegnes en lovpligtig ansvarsforsikring der dækker kørsel i USA, eventuelt med tillægsdækning med kaskoforsikring.

Link til det amerikanske forsikringsselskab kommer her. tryk: Insurance in the united- - - - -osv. Tryk: Pleace complete our online form- - - - -( bemærk du skal være registreret ejer af cyklen). 

Du kan ikke tegne forsikringen før 60 dage før den skal bruges. Vi forventer et fælles møde hvor vi evt. kan tegne og ordne de ting der skal til.

Det vil ikke være muligt at tegne kaskoforsikring for de lidt ældre motorcykler.

 

Transport-forsikring

 

Transportforsikringen betales som en %-del af den værdi du mener din motorcykel er værd. Forsikringen omfatter kun fuldstændig havari af containeren. Dvs. at der ikke er dækning for småskader og ridser som desværre kan forekomme i forbindelse med transporten.

Alt efter hvem vi skal bruge til transporten, koster forsikringen mellem 0,8% - 1,2% af værdien i transportforsikring. Individuel pris, alt efter hvilken værdi du sætter på din motorcykel.

Det er ikke et krav at du tegner forsikringen, men det anbefales. Hvis du ikke har tegnet forsikring, får du kun erstatning fra rederiet i forhold til kiloprisen hvis containeren forsvinder.

 

Transportpallen, størrelse

Vi bruger de originale Harley-transportpaller, så cyklerne står meget sikre.

Da vi skal have lastet pallerne i 2 lag i containeren, er der begrænsninger på, hvor meget plads du har til din rådighed.

Længde på 245 cm, bredde 74 cm og højde 127 cm.

Det betyder, at eksempelvis vindspejl og styr skal afmonteres i forbindelse med pakningen.

Hvis du ikke kan være på denne plads, skal du bruge en "pølsevognpalle". Det betyder, at du bruger 1½ plads, og det betyder også, at din udgift bliver 50% større i forhold til en standardpalle, hvis der bliver pladsproblemer i containeren (Hvis må vi sige nej til nogen, fordi du bruger for meget plads).

 

Alarm på motor-cyklen

Formålet med din alarm/startspærre er, at motorcyklen ikke kan startes hvis man forsøger at snyde den. Hvis alarmen mister strøm tror den at den bliver snydt.

Der er indbygget et back-up batteri i alarmen.

MEN DESVÆRRE..  Motorcyklens batteri skal afmonteres i forbindelse med transporten og back-uppen kan ikke klare 6 uger uden strøm. Det betyder, at hele sikkerhedssystemet bryder ned. Af sikkerhedsmæssige årsager betyder det, at hele startsystemet bliver blokeret.

Det kan i de fleste tilfælde kun aktiveres med nogle koder, så det er MEGET VIGTIGT, at du har styr på koder og aktiveringssystemer, så du kan få gang i Harleyen og komme med på turen.

Husk at medbringe dine koder og manualer og/eller læg dem ind på din mail-adresse så du kan finde dem igen.

 

Regler for containeren

Vigtigt når containeren skal pakkes:

Motorcyklerne pakkes på de specielle transportpaller som Lars har sørget for at fremskaffe til formålet. Der må ikke være benzin i tankene, så alt benzin skal tappes af i forbindelse med pakningen. Speditøren i USA sørger for at der er dunke med benzin så vi kan nå frem til nærmeste benzintank.

Forbindelsen til batteriet skal også afbrydes. Husk at afmontere stelforbindelsen først.

Det er dette der giver de største problemer, idet din alarm/startspærre ikke er forberedt på 6 uger uden strøm. DERFOR ER DET MEGET VIGTIGT AT DU FINDER UD AF HVORDAN DU FÅR GANG I ALARMEN IGEN efter at der har været slukket for strømmen i 6 uger, for det betyder i de fleste situationer, at backup-batteriet også er gået kold.

Der må ikke være brændbare væsker i containeren. Hvis du har kogegrej der skal bruge sprit eller gas må det ikke være i containeren, men skal købes i USA. Det er svært at finde almindeligt sprit til kogegrej i USA og de har heller ikke de samme normer for gasflasker som vi har, så det er en ekstra udfordring.

Der må gerne være andet bagage i containeren, men det er en betingelse at det er tolddeklareret i USA. Du skal aflevere en liste over de effekter du har pakket på din palle. Der kommer en liste her, som du skal udfylde. Det betyder, at de eneste effekter der må komme med i containeren er dem der er med på listerne. - OG DE TING SKAL OGSÅ VÆRE I CONTAINEREN - i begge retninger.

Du må ikke tage noget med der ikke er anført på listen. Det gælder også effekter og reservedele som du køber i USA. Det kan kun komme med hjem som håndbagage.

 

Regler for hjælme

Der er forskellige regler om brug af styrthjælm i de enkelte stater.

Se en oversigt over reglerne her

$-kursen

Kursen ændrer sig hele tiden.

Du kan se udvikling og den aktuelle kurs her.

Benzinpriser

Priserne er forskellige i de enkelte stater.

Link til Benzinpriser: Her

Dokumenter - Alle de nødvendige dokumenter for turen.

Det kommer flere og flere dokumenter der skal udfyldes og indleveres. Heldigvis har vi kompetente speditører der sørger for at alt går som det skal. Nedenfor en oversigt over de nødvendige dokumenter og på hvordan de skal udfyldes.

Fuldmagt/aftale til DSV om indførelse af motorkøretøj.

POA Power of Attorney. Dokument her

Anvisning til dokumentet er på side 2.

Eksempel på udfyldt POA - her.

To dokumenter som skal bruges til indfortoldning/ customs entry.

EPA - dokument her

DOT - dokument her

Anvisning til dokumentet. Her.

Eksempel på udfyldt EPA - her

Eksempel på udfyldt DOT - her

Da motorcykler indregistreret i Europa ikke opfylder miljøkrav for kørsel i USA, skal der søges om tilladelse hertil.

Der er ingen fast formular. Anvisning på hvilke oplysninger der skal indsendes. Se her. Der skal sendes en forklaring/forespørgsel. Se eksempel på min ansøgning her      

Så kommer der en formular fra USA der angiver betingelser for at medtage motorcyklen. Den skal underskrives og returneres. Se eksempel her.

Motorcyklen skal være original, ellers skal du medsende oplysninger om ombygning m.v.

Så kommer den endelige tilladelse til at indføre og køre på motorcyklen. Ekspeditionstid ca. 30 dage. Se eksempel her.

Dette dokument skal medbringes under kørslen i USA.

Dokumenter der skal indsendes i kopi:

Registreringsattest.

Kørekort - begge sider. (Dokumentation for at du må køre MC).

Pas.

Se pasregler her

Ansøgning om indrejse i USA:

Du skal ansøge om indrejse i USA, og have modtaget godkendelsen senest 72 timer før du rejser fra Danmark. Den gælder i 2 år, så det gør ikke noget at du er i god tid.

Se ovenfor.

De vil vide hvor du skal bo, men det ved vi ikke endnu. Det behøver du ikke at anføre for at få godkendelsen. Det kan tilføjes når vi har adressen på vores 1. hotel.

Hvis du ikke kan svare positivt/rigtigt på nogle af spørgsmålene, så skal du ansøge om indrejse via ambassaden. Du må IKKE svare forkert. Det bliver opdaget, og så er det hjem igen.

Tegning af forsikring på motorcyklen.

Du bestiller en ansøgning hos forsikringsselskabet på deres hjemmeside. Se mere ovenfor.

Formularen skal udfyldes og sendes tilbage til forsikringsselskabet. Se eksempel her.

Herefter modtager du forsikringsbevis som altid skal medbringes under kørslen. Se eksempel her.

Rejseforsikring for dig/jer.

Din almindelige rejseforsikring dækker ikke rejser uden for Europa. Du skal have tegnet en udvidet dækning inden vi skal af sted.

Oversigt over de effekter der er på pallen i containeren.

Proformafaktura til udfyldelse.

KUN det der er anført på oversigten må være på pallen. Du skal sætte en kopi af oversigten på din palle. Der skal være det samme på pallen når den skal hjem.

Værdien der skal angives er ikke nyværdi men en skønnet værdi af de brugte effekter. Det er ikke forsikringsværdi, men indfortoldningsværdi.

Ved tilmelding skal vi have kopi af registreringsattest, pas og kørekort.

Inden vi pakker i containeren skal vi have dokumentation for gyldig rejseforsikring og ansvarsforsikring for kørsel i USA.