Mandag, den 24. juni


Siracusa - Tairmina. Min. 111 km.

Etapen bød på flotte kyststrækninger og gode indtryk igennem Catania, der er Siciliens næststørste by.

Frokost i en lille hyggelig kystby ved foden at Etna. Bygget på lava. En lidt speciel oplevelse med sort strand og "klipper".

Vi havde flyttet vores overnatning fra Catania til Taormina på grund af varmen, og det fortrød vi ikke, selv om selve byen ligger på 1 sal. Der var "kun" 900 meter op til byen, men det blev til en taxatur på 4,5 km.

Taormina er endnu en af de mange byer der ligger på toppen af bjerget. En stemningsfuld by med mange turister, selv her uden for sæsonen.

En forfriskning ved strandkanten inden afkøling i poolen. Hotellet er opført i en niche i bjerget, hvor man kan skimte selve byen oven over.

Herefter blev det til en taxaen op til byen. En hyggelig strøgtur for at kigge på butikker og så igen en god middag med udsigt over havet. Og så for første og eneste gang kunne vi få en Irish Coffee. De vidste også, hvad sådan en skulle koste.

Fra torvet hvor restauranten ligger, kunne vi se ned på hotellet. De 900 meter.

 

Overnatning:

Hotel Corallo, Via Madonna Delle Grazie 9, 98039 Taormina.

Pris kr. 2.927,00 for 2 overnatninger incl. morgenmad.

Hotellet ligger "kun" 900 meter fra centrum. Men det er megelt stejlt op, så det blev til 4,5 km med taxa i stedet for. € 20,00.